Obama og Cameron har igen diskuteret Syrien

Siden angrebet, der fandt sted sidste onsdag, har Barack Obama og hans øverste embedsfolk foretaget mindst 88 telefonopkald til udenlandske statsledere, oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters. Den danske regering har tirsdag afvist, at de er blevet bedt om at gå med i en militæraktion i Syrien under amerikansk ledelse.

Pressetalsmand Jay Carney fra Det Hvide Hus oplyste tidligere tirsdag på et pressemøde, at USA i denne uge vil offentliggøre efterretninger om det formodede angreb med nervegas onsdag i sidste uge, der ifølge oprørere dræbte mindst 1.300 mennesker i en forstad til Damaskus. Ifølge Det Hvide Hus er der »ingen tvivl om« at præsident Bashar al-Assad stod bag angrebet.

Pressetalsmanden afviste at svare på, om USA vil forsøge at få mandat fra FNs Sikkerhedsråd inden en eventuel militæraktion. Fra Barack Obamas administration kom det dog frem, at amerikanske missiler kan slå ned i Syrien »så tidligt som torsdag«, som anonyme embedsmænd formulerer det over for NBC News.

Embedsmændene taler om et militært indgreb af tre dages varighed, som skal sende et kraftigt signal til det syriske regime. Ifølge det amerikanske medie gentog embedsmændene flere gange, at missionen ikke har til formål at slå Assad ihjel, men derimod at forkrøble hans militære anlæg, luftbaser og artilleri.

Formanden for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, den amerikanske politiker Mike Rogers, sagde efter samtaler med amerikanske efterretningsanalytikere til nyhedsbureauet Reuters tirsdag, at beviserne på Bashar al-Assads ansvar for det formodede giftgasangreb er »overbevisende, hvis ikke afgørende«, og at »ordren måtte være kommet fra en relativt lille gruppe mennesker med relation til præsidenten,« da det syriske styre ifølge Mike Rogers har et håndfast greb om militæret. Efterretningsudvalget er imidlertid endnu ikke blevet formelt briefet af Barack Obamas administration om sagen.

Den britiske premierminister David Cameron sagde tirsdag, at enhver militær handling mod Syrien skal være specifik og ikke sprede sig til en større konflikt i regionen.

Samtidig advarede den britiske udenrigsminister, William Hague, om, at diplomatisk dødvande i FN-regi ikke må forhindre et internationalt indgreb mod det syriske styre. Han opfordrede FNs Sikkerhedsråd til at leve op til sit ansvar ved at »opfordre til et solidt, internationalt svar«, da alle tidligere forsøg på at opnå enighed i Sikkerhedsrådet er mislykkedes.

»Dette handler ikke blot om ét land eller én konflikt,« skrev han i en kommentar i avisen Daily Telegraph, hvor han desuden slog fast, at det internationale samfund ikke kan sidde en sådan forbrydelse overhørig:

»Vi har ikke råd til at svække den globale modstand mod brugen af kemiske våben«.

Britiske politikere skal mødes torsdag for at diskutere sagen.

Rusland, der har vetoret i FNs Sikkerhedsråd, har gentagne gange advaret de vestlige land mod militær intervention i Syrien. Ruslands vicepremierminister, Dmitry Rogozin, skruede ifølge nyhedsbureauet AFP op for den anti-vestlige retorik tirsdag, hvor han på det sociale medie Twitter skrev, at »Vesten opfører sig som en abe med en granat mod den islamiske verden«.

Også Iran, der ligesom Rusland er allieret med Bashar al-Assad, har advaret om alvorlige konsekvenser, hvis Vesten griber militært ind i Syrien.

Det syriske styre har svaret igen på truslen om internationalt indgreb i den to et halvt år lange borgerkrig ved at love at forsvare sig selv på »overraskende vis«.

Dagens Gossip

Dagens TV