Obama og Putin sludrer om Syrien

Der har været kølig luft mellem Barack Obama og Vladimir Putin under det igangværende G20-topmøde i Skt. Petersborg.

Men luften har åbenbart ikke været koldere, end at de to præsidenter har holdt møde sammen i 20 minutter om Syrien, siger Putins rådgiver til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Putins talsmand sagde før G20-topmødet, at de to topledere ikke kom til at tale sammen på tomandshånd under mødet.

Ruslands præsident Putin og den amerikanske præsident Obama mødtes torsdag i 15 sekunder. Ved den lejlighed talte de om vejret.

/ritzau/

Dagens Gossip