Obama taler i Luther Kings skygge

Den første farvede amerikanske præsident, Barack Obama, hylder borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King på samme sted, hvor borgerretsikonet i 1963 gav sin »I have a dream«-tale. Her vil præsidenten reflektere over Kings arv, men selv om Obama er kendt for sine talegaver, forventer han langt fra at leve op til manden, der står som symbol for opgøret med racediskriminationen i USA.

»Lad mig bare gøre det klart, den (talen, red.) vil ikke blive så god som talen for 50 år siden. Når man taler om Dr. Kings tale ved marchen i Washington, så taler man om en af de måske fem største taler i amerikansk historie,« sagde Obama ifølge AFP i radioshowet med værten Tom Joyner tirsdag.

Her forklarede han også, at han endnu ikke var færdig med at forfatte ordene til onsdagens hyldest.

Ifølge præsidenten har Martin Luther King banet vejen for ham. Og Obama mener, at King, som blev skudt i 1968, ville have været forbløffet over, hvor langt man er nået i USA med ligestilling for afro-amerikanere, siden talen i 1963. Men der er stadig lang vej endnu, indrømmer Obama.

»Det er ikke nok bare at have en sort præsident. Spørgsmålet er, om almindelige mennesker kan få succes. Vi har ikke gjort så store fremskridt, som vi skal på dette område, og noget af det, jeg bruger al min tid på at tænke over, er hvordan vi giver muligheder til alle, så de - hvis de arbejder hårdt - kan opnå noget i dette land,« sagde præsidenten til Tom Joyner.

Da Obama kom til som USAs øverstbefalende, lovede han at være præsident for alle amerikanere, og hans administration ville ikke blive defineret af race, lød det.

Men i enkelte tilfælde har præsidenten i skarpe vendinger gjort sine racemæssige holdninger klart. Blandt andet skete det under retssagen for drabet på den sorte teenager, Trayvon Martin, som igen satte gang i racediskussionen i landet.

»Trayvon Martin kunne have været mig for 35 år siden,« slog Obama fast.

Under marchen i august 1963, hvor Martin Luther King holdt sin berømte tale, deltog omkring 250.000 mennesker med forskellig racebaggrund med slagordet »Lighed nu!«. Og millioner fulgte med på TV, heriblandt den daværende præsident John F. Kennedy.

Marchen banede vejen for Civil Rights Act (borgerrettighedsloven, red.), som forbød racediskrimination, og et år senere fik sorte borgere også lovens ord for, at de ikke måtte diskrimineres i valghandlinger.

Dagens Gossip