Obama: USA er klar med sigtelser for Benghazi-angreb

Barack Obama, der har været under pres for at få opklaret angrebet, afviste at komme med detaljer om sigtelserne, da de endnu er omfattet af fortrolighed rent juridisk.

»De er fortrolige af en grund, men vi er opsatte på at fange dem, der udførte angrebet, og vi fortsætter, til vi har dem,« sagde præsidenten, der også afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt de amerikanske myndigheder er tæt på at pågribe de ansvarlige.

Det er desuden uvist, hvor mange der er omfattet af sigtelserne.

CNN rapporterede imidlertid tirsdag, at der er rejst sigtelser mod flere mistænkte, herunder den libyske militsleder Ahmed Abu Khattala, der tidligere har indrømmet over for CNN, at han var til stede under angrebet, men som har nægtet at have haft noget med angrebet at gøre.

Angrebet mod det amerikanske konsulat skete den 11. september 2012.

BNB

Dagens Gossip