Obama vil se på diplomatisk løsning i Syrien

»Det er for tidligt at sige, om dette tilbud vil lykkes, og enhver aftale må verificere, at Assad-regimet lever op til sine forpligtelser,« sagde Barack Obama, der fortsatte:

»Men dette initiativ har potentialet til at fjerne truslen fra kemiske våben uden brug af magt, ikke mindst fordi Rusland er en af Assads stærkeste allierede«.

Rusland har foreslået, at det internationale samfund lader det syriske styre overdrage landets kemiske våben og ikke angriber Syrien. I talen fastholdt Barack Obama imidlertid sin skepsis over at følge diplomatiets vej for at undgå et internationalt angreb mod Syrien:

»Nogle gange er resolutioner og fordømmelse ikke nok«.

Han understregede behovet for amerikansk handling og sammenlignede den kemiske krigsførelse i Syrien med nazisternes gasning af såkaldte uønskede elementer under Anden Verdenskrig.

»USA er ikke verdens politimand. Forfærdelige ting finder sted over hele kloden, og vi kan ikke løse dem alle. Men hvis vi med en relativt beskeden indsats og risiko kan forhindre børn i at blive gasset til døde, så må USA handle,« sagde Barack Obama, der også understregede, som han har gjort ved adskillige lejligheder i den seneste tid, at enhver militæraktion i Syrien vil være begrænset i omfang og varighed.

»Vi skal ikke fjerne endnu en diktator med magt, men et angreb kan få Assad og andre diktatorer til at tænke sig om en ekstra gang, før de bruger kemiske våben,« sagde Barack Obama.

Han forklarede desuden det amerikanske folk, hvorfor det er i USAs nationale sikkerheds interesse, at Syriens regering mærker konsekvenser for et angreb med kemiske våben i forstæder til hovedstaden Damaskus den 21. august, som USA og adskillige andre lande beskylder præsident Bashar al-Assad for at stå bag.

Ifølge præsidenten vil en manglende reaktion på det kemiske angreb nemlig kunne resultere i, at USAs fjender bliver »mere vovemodige« og forsøger at få adgang til kemiske våben for at bruge dem mod amerikanske mål.

»Når diktatorer begår uhyrligheder, er de afhængige af, at det internationale samfund kigger væk, til de horrible billeder famler fra hukommelsen. Men disse ting skete. Og angrebene mod de mennesker, og de børn, udgør også en fare mod vores sikkerhed,« sagde Barack Obama, der påpegede, at en manglende reaktion ville gøre det lettere for »andre tyranner at gribe til samme våben« og for terrororganisationer at få adgang til og angribe med kemiske våben.

»Derfor besluttede jeg, at det er i den nationale sikkerheds interesse, at USA svarer Assad ved at lancere et afgrænset angreb. Selv om jeg har autoriteten til at beordre dette, synes jeg, det var rigtigt at føre beslutningen til Kongressen,« sagde han.

Præsidenten har ikke desto mindre bedt Kongressen om at udskyde afstemningen om mulige angreb, til USA »har udforsket det diplomatiske spor«, mens det militære pres på det syriske styre opretholdes.

Talen efterlader et indtryk af en præsident, der ikke har lyst til at gå i krig, vurderer USA-ekspert.

»Og det spor, man vil følge, er i prioriteret rækkefølge FN-sporet, derefter vil man spørge Kongressen, og først derefter vil man overveje brugen af militær magt,« siger kommentator i amerikanske forhold Mads Fuglede til TV2 News.

»Jeg tror, at Barack Obama har set, at Mellemøsten er sådan et sted, hvor præsidenter får et dårligt eftermæle,« siger han.

»Det kan meget vel tænkes, at han vurderer, at hvis han på en eller anden måde kan slippe ud af det, så er alt vundet for ham,« siger Mads Fuglede.

Dagens Gossip