Obamas digitale hemmelighed: Sådan holder han sine taler uden noter

Skrevet af Lotte Gyldenvang

11/11/2014

Mest læste i dag

Der hviler et enormt pres på en præsidents skuldre, når han skal tale til sit land - og nogle gange til større dele af verden. Det handler om at være tydelig i sine budskaber og velformuleret. Mange bruger noter eller stikord på små kort eller papirer, når der skal holdes tale.

Læs også: Republikanerne tager igen magten i Repræsentanternes Hus

Men Barack Obama har et hemmeligt trick, så han ikke behøver at bladre i en stak papirer, når han skal holde tale. Det skriver TV2. 

Det er en såkaldt teleprompter, der er hemmeligheden bag Obamas flydende talestrøm. Fænomenet kendes især fra TV-nyhederne, hvor studieværter læser op fra en skærm, der er placeret på fronten af kameraet.  På den måde kan værten læse op og se ind i kameraet på samme tid.

Men det dur ikke for Obama: Når han holder tale til en hel sal, er han nødt til at kunne kigge rundt i lokalet og ikke bare stirre lige frem for sig. Løsningen er to glasplader, som publikum dårligt nok bemærker. Sidder man nede i salen, er de gennemsigtige, men står man oppe på scenen, genspejler de talen, der løber over en skærm nedenfor. På den måde kan præsidenten kigge fra side til side - og samtidig læse talen.

Læs også: Otte kvinder er døde efter massesterilisering i Indien

Der er naturligvis tilfælde, hvor teknikken svigter og systemet går ned.
Så må præsidenten bevise, at han selv kan formulere sine budskaber og ikke er helt afhængig af taleskribenterne. Det er en del af de kompetencer, en præsident skal besidde.
Og Obama har bevist, at han kan holde en glimrende tale uden hjælp fra den digitale verden.