Odense bliver dansk Melodi Grand Prix-by

»På Fyn holder vi af fest og farver, og vi glæder os til at invitere hele Danmark med til to eventyrlige begivenheder, der uden tvivl vil begejstre både børn og voksne. I Odense ser vi frem til, at byen, som har fostret adskillige grand prix-vindere gennem tiden, skal syde og boble af Grand Prix-stemning,« siger Odenses borgmester, Anker Boye (S), i en pressemeddelelse.

De to shows finder sted lørdag 8. og lørdag 15. marts 2014. Det er første gang i 20 år, at grand prixet afholdes på Fyn, og det bliver en optakt til den helt store folkefest med verdensfinalen i København senere på året.

»2014 står i Grand Prixets tegn. Verdens øjne er rettet mod Danmark, fordi vi skal være værter ved Eurovision. Så Dansk Melodi Grand Prix og MGP bliver naturligvis noget helt særligt denne gang. Vi ved, at Odense kan løfte den opgave og skabe rammerne for et super flot show og en kæmpe fest for alle, siger DRs underholdningsredaktør, Rasmus Ladefoged.

Den internationale udgave bliver afholdt i København, hvor B&W-hallerne på Refshaleøen 6., 8. og 10. maj danner rammen om Eurovison Song Contest.

Dagens Gossip

Dagens TV