Odenseansk bande afviser beskyldninger om afpresning

Skrevet af admin

17/10/2013

Dagens topnyheder

Forleden kunne Fyns Politi oplyse, at den odenseanske bande Black Army er begyndt at afpresse almindelige forretningsdrivende i Odense såsom caféer, diskoteker og shawarma-barer.

Torsdag skriver Fyens Stiftstidende, at Black Army har afleveret en stribe enslydende breve til byens forretninger, hvori de dementerer anklagerne om afpresning.

- Vi har intet at gøre med nogen form for afpresning. Vi kommer der jo selv, så hvorfor skulle vi afpresse steder, hvor vi er interesserede i at kunne komme igen, siger leder af banden, Mohammed Riyad Daabas, til avisen.

Bliv ven med Dagens Odense på Facebook - Altid gratis nyheder

Politiet i Odense fører - ifølge bandelederen - hetz mod gruppen.

- De har aldrig kunne lide os, men vi vil bare være i fred. Og vi gør ikke nogen noget. Derfor har vi skrevet brevet og afleveret det alle mulige stedet, fra Rosengårdcentret til caféerne.

Fyns Politi har ikke fået flere tip om afpresning siden Fyens Stiftstidendes omtale.

/ritzau/