Økonom: Danskerne kan ikke finde ud af håndværkerfradrag

Der hersker forvirring om håndværkerfradraget. Og det er en af årsagerne til, at ordningen er brugt en tredjedel mindre, end det forventede. Det siger Nordeas chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

- Nogle danskere fik først sidst på året øjnene op for ordningen, da medierne skrev meget om den. På det tidspunkt havde mange håndværkere en booket kalender - og kan man ikke få en håndværker, kan man ikke få fradraget, siger Lise Nytoft Bergmann.

En anden årsag til, at danskerne ikke bruger fradraget så hyppigt som forventet, kan også skyldes, at håndværkerfradraget ikke gælder for alt arbejde udført på boligen.

- En del af forvirringen bunder i, at det ikke er alt, boligejerne kan få tilskud til. Og det kan være, at det, de gerne vil have lavet, ikke falder ind under ordningen, siger boligøkonomen.

Oveni kommer boblen på boligpriserne. Og selv om priserne på fast ejendom er begyndt at stige, så er der nogle steder i landet lang vej til tiderne og priserne fra før, boblen brast.

- Stigningerne kommer ovenpå en årrække med nogle voldsomme fald. Og når man har mistet meget friværdi, så har man mindre at låne penge i, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Så selv om man godt kunne tænke sig at få lavet nogle forbedringer, så er det ikke altid midlerne er til det, siger hun.

Regeringen er besluttet på, at ordningen skal udgå. I sit finanslovforslag for 2015 lægger regeringen ikke op til, at ordningen bliver forlænget.

Boligjobordningen giver mulighed for fradrag af udgifter til arbejdsløn i forbindelse med service eller vedligeholdelse.

Man kan maksimalt trække 15.000 kroner per person fra, hvilket svarer til en besparelse på cirka 5000 kroner i skat.

/ritzau/

Dagens Gossip