Udtrykket skæbneuge er efterhånden blevet brugt mange gange i omtalen af Grækenlands økonomiske situation, men ikke desto mindre er den igangværende en ny en af slagsen.
Mandagens møde med eurozonens finansministre foregår dagen før, at et stort lån på 750 millioner euro skal betales tilbage til Den Internationale Valutafond (IMF).
Ingen ved, om grækerne rent faktisk kan betale, og derfor er spørgsmålet om Grækenlands fortsatte deltagelse i eurosamarbejdet igen til diskussion.
I Sydbank vurderer cheføkonom Jacob Graven, at sandsynligheden for, at Grækenland er ude af euroen om et år, er 50 procent.
- Vi mener ikke, at risikoen er steget væsentligt inden for de seneste par uger, men sammenligner man med situationen ved årets begyndelse, er det rykket tættere på.
- Den nye græske regering har vist sig at være meget lidt forhandlingsvenlig, og derfor bliver der kun gjort fremskridt i småtingsafdelingen.
Det omtalte afdrag til IMF er småpenge ved siden af de beløb, der forfalder til betaling senere på sommeren.
Alene i juli og august skal grækerne hoste op med syv milliarder euro i den sammenhæng, og det er utænkeligt, at de kan stampe så store summer op af jorden. Derfor bliver der før eller siden brug for en ny låneaftale.
Og den kan blive vanskelig at forhandle på plads, vurderer cheføkonomen.
- Bare det, at man er så længe om at få vilkårene på plads for de nødlån, der allerede er bevilget, siger også noget om, hvor fastlåst situationen er, siger Jacob Graven.
I en rundspørge til Ritzaus økonomiske panel fra 27. april er de adspurgte økonomer i øvrigt ret uenige om udsigterne for den græske økonomi.
26 procent forventer et græsk farvel til euroen inden tre år, mens 45 procent ikke tror på en såkaldt grexit. 29 procent har undladt at svare.
/ritzau/
