Økonom: Solid jobvækst i USA

Skrevet af admin

05/06/2015

Mest læste i dag

Der er skabt 280.000 nye job i maj i USA, og det flere end ventet. Men også arbejdsløsheden er steget.

- Jobrapporten for maj viste igen en solid jobvækst, og det vidner om et meget robust arbejdsmarked, skriver seniorøkonom Kim Fæster, Jyske Bank, i en skriftlig kommentar til tallene.

De øvrige vækstsignaler har nemlig været ganske svage, men foreløbig er virksomhederne i USA stadig villige til at øge beskæftigelsen.

Det dæmper bekymringen for vækstafmatningen, og de stærke jobtal tvinger Fed og Yellen til at overveje nærmere, hvor renten skal hæves, vurderer Kim Fæster.

- I maj var jobvæksten i USA på 280.000 mod forventet 227.000.

- Dermed var jobtallene betydeligt bedre end økonomerne havde ventet. Jobbene kom primært i erhvervsservice, fritidsydelser, og sundhedssektoren, skriver han videre.

Arbejdsløsheden steg overraskende til 5,5 procent.

- Lønstigningerne overraskende med en solid stigning på 0,3 procent (ventet 0,2 procent) og det kan være tegn på, at andre arbejdsgivere følger virksomheder så som Walmart og Target, der har hævet lønnen for de lavestlønnede.

/ritzau/