Økonomer er uenige om amerikansk renteprognose

Skrevet af admin

19/03/2015

Dagens topnyheder

Blandede signaler fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, får økonomernes forventninger til tidspunktet for en rentestigning i USA til at pege i flere retninger.

Nationalbankdirektør Janet Yellen gav i sit rentekommuniké onsdag ikke længere udtryk for, at man er tålmodig, hvilket peger i retning af en snarlig renteforhøjelse. Det vil i givet fald være tale om den første af slagsen i seks år.

Men omvendt sænkede Fed-mellemmerne deres forventninger til renten ganske kraftigt, og det tyder omvendt på, at en renteforhøjelse blev skubbet længere ud i fremtiden.

- Yellen forklarede nedjusteringen af renteforventningerne med, at medlemmerne har sænket dels deres vækst- og inflationsforventninger og dels deres forventninger til ligevægten for arbejdsløsheden, skriver seniorøkonom Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

Han tror på den baggrund tidligst, at en renteforhøjelse kan komme i juni. Omvendt mener cheføkonom Ulrik Bie fra Nykredit, at vi skal helt hen i september og måske også oktober, før centralbanken reagerer.

- Det bliver et meget langsomt forløb, og den pengepolitiske forskel mellem Federal Reserve og ECB over en længere tidshorisont kan vise sig mindre, end mange forventer på nuværende tidspunkt, skriver han i en kommentar.

Hos Danske Bank mener chefstrateg Frank Øland, at man må afvente de kommende amerikanske nøgletal for at kunne være lever ene mere præcis renteprognose.

Hvis eksempelvis beskæftigelsen går yderligere frem i USA, vil tidspunktet for en rentestigning også fremrykkes, mener han.

/ritzau/