Økonomer forsvarer øget ulighed

Ifølge beregninger fra Finansministeriet har skattereformen samt reformerne af førtidspensionen, fleksjob, kontanthjælpen og SUen skabt øget ulighed i samfundet.

Mens udviklingen udløser kritik fra Enhedslisten, får regeringen opbakning til sine reformer fra økonomer, skriver Berlingske.

Ikke overraskende roser cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, regeringens kurs.

»En af de mest positive ting, der er sket under den her regering, er, at man har fået et mere afbalanceret forhold til ulighed i den forstand, at det er vigtigt for regeringen, at der skabes vækst og beskæftigelse. At uligheden så stiger en lille smule, det er sådan set underordnet,« siger han til Berlingske.

Den såkaldte gini-koefficient, en regnemåde, der udtrykker uligheden i et samfund, øges ifølge Finansministeriet med 0,23 procentpoint efter reformerne af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og SU, mens skattereformen, som regeringen lavede med Venstre og de Konservative sidste år, øger gini-koefficienten med 0,27 procentpoint.

Ifølge Mads Lundby Hansen er Danmark dog fortsat blandt de mest lige lande i OECD.

»Det vil muligvis kunne mærkes en lille smule for personer på for eksempel kontanthjælp, men det er acceptabelt, fordi det bliver mere attraktivt at deltage på arbejdsmarkedet, og vi skal huske, at vi har nogle af verdens højeste ydelser - vi kommer fra et meget højt niveau,« siger han.

Også Martin Madsen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tidligere rådgiver for forhenværende skatteminister Thor Möger Pedersen, bakker op om reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, selvom de har skabt øget ulighed.

»Det er tre reformer, som vi er ret glade for, for målet er altid, at folk bliver selvforsørgende, og derfor kan reformerne ikke måles ud fra et enkelt tal. Det, der er vigtigt for os, er viljen til at investere i folk - man skal ikke bare fjerne folks ydelser uden at ville investere i dem,« siger han til Berlingske. Den øgede ulighed sker på trods af, at regeringen i regeringsgrundlaget fra 2011 skriver, at regeringen »lægger vægt på at begrænse uligheden«.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) erkender, at regeringen har gjort det modsatte.

»Den øgede forskel er overkommelig. Den afspejler det politiske valg, at der godt må være en tilskyndelse til at gribe nogle af samfundets muligheder. Man får lidt mere ud af at have et aktivt arbejdsliv end at have et passivt liv på forsørgelse end tidligere,« siger hun til Politiken.

Udviklingen får dog en skarp kritik med på vejen af Enhedslisten.

»Uligheden i Danmark voksede relativt kraftigt i nullerne. Jeg tror, de fleste havde forventet, at en socialdemokratisk ledet regering ville stoppe den udvikling, men sådan er det desværre ikke gået,« siger gruppeformand Per Clausen (Ø) til Berlingske.

Også Dansk Folkeparti undrer sig over regeringen.

»Nu stiger uligheden, fordi dem, der har mindst, får mindre, og det kan undre, for regeringen gik til valg på, at de ville mindske uligheden. De har gjort det modsatte,« siger finansordfører René Christensen (DF).

Liberal Alliance glæder sig over udviklingen.

»Formålet er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og det betyder, at forskellen mellem dem, der er i arbejde, og dem, der ikke er, bliver større,« siger finansordfører Ole Birk Olesen (LA).

Dagens Gossip