Det er en god idé, at Finanstilsynet vil begrænse realkreditinstitutternes samlede udlån af de populære et-årige flekslån, så de kun udgør 30 procent af dem samlede lånemasse i danske boliger.
Det mener et flertal af landets førende økonomer i Ritzaus Økonomiske Panel.
22 økonomer - svarende til 61 procent af de adspurgte er enige i, at Finanstilsynet skal gribe ind. Fire økonomer - 11 procent - har ikke taget stillig.
Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, er tilhænger af mere regulering af realkreditinstitutternes udlån af et-årige flekslån.
- Det kan medvirke til at skabe en højere grad af stabilitet i dansk økonomi og finansiel stabilitet i realkreditsektoren og hos boligejerne. Samtidig kan det modvirke oparbejdelsen af nye boligbobler, siger Jes Asmussen.
Finanssektoren pressede selv på for at få indført flekslånene i midten af 1990'erne. Det et-årige flekslån blev meget populært, men især finanskrisen fra 2008 viste, hvor sårbar rentefølsomheden er.
Realkreditinstitutterne er med højere priser selv ved at begrænse kundernes hang til et-årige flekslån samtidig med, at renten på andre og mere sikre låntyper er lav.
- Grundlæggende mener jeg, at markederne skal regulere sig selv i en eller anden forstand, men der er nogle ting, man er nødt til at have kortere snor i, for at det ikke løber løbsk. Men det er jo ikke sådan, at jeg mener, de skal forbydes, siger Jes Asmussen.
Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitets Center, er modstander af mere regulering. Det klarer markedet selv.
- Jeg ser ikke behov for mere regulering, det klarer markedet selv. Man skal også tænke på, at regulering har en omkostning, og der er kun en til at betale, og det er forbrugerne, siger Bent Greve.
Professoren mener, at forbrugerne har reageret på, at renten vil stige de kommende år, og mange har lagt de rentefølsomme lån om til mere sikre lån, der ikke skal refinansieres hvert år.
Når det gælder et politisk indgreb imod afdragsfrie lån, er økonomerne delte. 46 procent mener, at politikerne skal gribe ind. 49 procent mener, at politikerne skal holde sig væk, mens fem procent ikke har taget stilling.
Kun otte procent af økonomerne tror dog på, at et sådant indgreb mod afdragsfrie lån kommer inden et år.
/ritzau/
