Økonomiske sanktioner forsinker Nordkoreas atomprogram

Det viser en fortrolig rapport udarbejdet af et ekspertudvalg i FN, som nyhedsbureauet Reuters har læst.

»Sanktionerne har ikke bremset udviklingen af atomvåben, men de har efter al sandsynlighed forsinket Nordkoreas tidsplan betydeligt. Samtidig har indførelsen af økonomiske sanktioner og forbud mod handel med våben medført en betydelig tilbagegang i finansieringen af de ulovlige aktiviteter,« står der blandt andet i den 52 sider lange rapport.

I rapporten til sanktionskomitéen for Nordkorea under FNs sikkerhedsråd anbefaler ekspertudvalget yderligere at pålægge tre nordkoreanske enheder og 12 enkeltpersoner sanktioner. De 12 personer er ni nordkoreanske statsborgere, en mand fra Kasakhstan og to mænd fra Ukraine - alle på grund af deres forbindelser til våbensmugling.

BNB/Reuters

Dagens Gossip