Øresundsbroen er lukket i begge retninger efter uheld

Øresundsbroen er lukket i begge retninger på grund af et færdselsuheld, oplyser Københavns Politi.

Hos Hovedstadens Beredskab oplyser operationschef Kristian Næsted, at ulykken er sket på den svenske side, og at der er flere biler involveret.

- Vi har fået oplyst, at de selv kan håndtere indsatsen fra Sverige, så vi deltager ikke herfra, fortæller Kristian Næsted.

Øresundsbroen oplyser på sin hjemmeside, at broen forventes at åbne igen klokken 12.20.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV