Østjyllands Politi efterlyser to kvindelige vidner til biljagt

I forbindelse med en biljagt i Aarhus og Hasle i aftes ved 18.30-tiden efterlyser politiet nu en cyklist og en fodgænger.

Politiet forsøgte at stoppe en bil, men da bilisten ikke ville stoppe, jagtede betjente køretøjet. I den forbindelse opstod der flere farlige situationer.

Blandt andet på Hasle Ringvej, hvor en kvindelig cyklist var tæt på, at blive kørt ned. Og på Ekkodalen ved Paludan Møllersvej var en kvindelig fodgænger tæt på, at blive kørt ned af flugtbilisten.

Østjyllands Politi ønsker at tale med den kvindelige cyklist og den kvindelige fodgænger. De bedes henvende sig til Østjyllands Politi på 1-1-4 eller 8731 1448.

Dagens Gossip