Østjyllands Politi efterlyser tre mænd: Stjal dankort fra 25-årig mand

En 25-årig mand blev natten til lørdag mellem klokken 03 og 04 udsat for et røveri i Grønnegade i Aarhus.

Manden blev passet op af tre mænd. To af mændene holdt den 25-årige mand fysisk fast. De sagde, at de ville vise ham en "Ronaldo-finte".

En tredje gerningsmand kontaktede den 25-årige kammerat, der blev forhindret i at hjælpe.

Da offeret kom fri igen, manglede han sit dankort. Senere opdagede han, at kortet var misbrugt.

De tre gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende/tyrker, 18-23 år, 176-184 centimeter høj, almindelig af bygning, brun i huden, sort kort hår, krum næse, og talte dansk. Han var iført mørkt tøj.

B: Mand, mellemøstlig af udseende/tyrker, 18-23 år, 180-184 centimeter høj, fedladen, brun i huden, sort kort hår, talte dansk og var iført mørkt joggingtøj.

C: Mand, mellemøstlig af udseende/tyrker, 19-23 år, 178-182 centimeter høj, almindelig af bygning, brun i huden, sort kort hår, markerede kindben og talte dansk. Han var iført grå joggingbukser.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV