Øv: Ottesen missede akkurat medaljerne i finalen

Mandag aften sprang Jeanette Ottesen Gray med et kraftfuldt afsæt ud i et svømmebassin i Barcelona velvidende, at hun kunne erobre en guldmedalje ved VM på langbane, såfremt hun i disciplinen 100-meter butterfly formåede at tilbagelægge distancen som den første.

Under semifinalen havde hun ellers slået sin egen personlige rekord og svømmet den næsthurtigste tid af de otte finalister i tiden 57,19 sekunder.

Desværre formåede hun ikke at følge op på den præstation i finalen, hvor hun kom ind som nummer fire i tiden 57,27 sekunder.

Vinderen blev forhåndsfavoritten, svenske Sara Sjöström, der svømmede ind i tiden 56,53 sekunder.

Danmark har heldigvis flere skud i bøssen til at nå ambitionerne om tre medaljer ved langbane-VM i Barcelona.

Tidligere på mandag svømmende Lotte Friis sig i finalen i 1500-meter fri, mens Rikke Møller Pedersen også er klar til finalen i 100-meter bryst.

Den sidste dansker er Pernille Blume, der endnu ikke har været i bassinet endnu.

Dagens Gossip