Offentligt ansatte er mere syge

Kommunalt ansatte på Bornholm er mere syge end privatansatte. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Offentligt ansatte havde sidste år i gennemsnit 12 sygedage, hvilket er en stigning i forhold til 2011, skriver DR Bornholm.

Anderledes ser det ud i den private sektor. Her havde fast- og fuldtidsansatte i gennemsnit fire sygedage sidste år. Det er et fald i forhold til 2011.

Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at kvinder er mere syge end mænd. Kommunalt ansatte kvinder havde 12 sygedage mod mændenes 9.

Inden for det private arbejdsmarked havde mændene sidste år lige over tre sygedage - kvinderne snuppede fem dage under dynen.

Dagens Gossip