Offentligt underskud større end ventet

Det offentlige underskud blev sidste år på 77,5 milliarder kroner. Det viser de reviderede regnskabstal for den offentlige forvaltning for 2012 fra Danmarks Statistik, der dækker staten, kommunerne og regionerne. 

Dermed er underskuddet højere end de 75 milliarder kroner, som de hidtidige beregninger fra marts havde vist.

Siden 2009 har der været årlige underskud på de offentlige finanser, men 2012- underskuddet er dog betragteligt større end de forudgående år.

Det skyldes hovedsageligt udbetalingen af efterlønsbidrag på samlet 28 milliarder kroner.

Regnskabet for 2012 kan stadig ændres, da tallene for skatteindtægter og - udgifter først er endeligt reviderede om to år.

Dagens Gossip