Offer for børnelokker blev selv dømt for pædofili

Skrevet af Jesper Larsen

27/05/2015

Dagens topnyheder

Da en dreng fra Ringkøbing-Skjern Kommune som 15-årig chattede med en fremmed på nettet, havde han ingen anelse om, hvor vidtrækkende konsekvenser det ville få for ham. 

Den fremmede mand var nemlig en pædofil, der sendte den 15-årige billeder af piger under 18 år, som han opfordrede ham til at onanere til, hvorefter han optog det hele på film via webcam. 

Læs også: Dansk politi fælder international pædofiliring

- Det er krænkende at have betroet sig til en anden person, som viser sig ikke at være den, vedkommende har udgivet sig for, siger den unge mand, der ønsker at være anonym, til tv-midtvest

Efterfølgende blev episoden anmeldt til politiet som et overgreb på den 15-årige, men da politiet ikke kunne finde frem til den pædofile, vendte situationen på en tallerken. 

Så blev den 15-årige i stedet sigtet for besiddelse af børneporno, fordi han havde fået billederne af piger under 18-årig sendt til sin computer af den pædofile. 

Da sagen kom for retten valgte dommeren ikke at give bøde og fængsel, fordi den 15-årige ikke havde haft nogle onde hensigter, men det ville anklagemyndigheden ikke gå med til. De ankede dommen. 

Læs også: 40-årig fik betinget fængsel for at brænde naboens dreng

Sagen er endnu ikke afsluttet, men den unge dreng står nu til at skulle leve med en plettet straffeattest til han er 32 år gammel. 

- At der skal stå på min straffeattest de næste mange år, at jeg er pædofil, det vil jeg simpelthen have det så svært med, for jeg har jo ikke gjort noget, der er mere mærkeligt, end andre gør, siger han til tv-midtvest