Offer taler ud: ‘Jeg vågnede op omringet af nøgne mænd’

En kvinde er stået frem med sin fortælling om, hvordan hun først blev bedøvet og derefter gruppevoldtaget.

En australsk mor ved navn Michele har fortalt sin historie, fordi hun ønsker, at andre kvinder, som har oplevet det samme, også vil tale ud og anmelde overgrebsmændene.

Michele er 44 år og er mor til tre. Hun var en aften ude med nogle veninder for at hygge sig i en lille australsk by ved kysten.

På samme pub var hendes søn med en gruppe venner, og andre, som Michele kender, fortæller hun til det australske medie news.com.au.

En mand, som sad med en gruppe fyre i nærheden, blev ved med at opsøge kvinderne og tilbyde at give dem drinks.

Kvinderne takkede dog nej, fordi de havde nok i det, de selv købte.

Men manden gav ikke så nemt op, og han blev ved med at komme hen.

Michele havde fået nogle drinks i løbet af aftenen, men ikke så mange, at hun var blevet fuld.

På et tidspunkt kommer den fremmede mand dog tilbage og tilbyder hende et glas med en drik, og i dag kan hun ikke huske, om hun egentlig drak den.

Noget kunne dog tyde på, at hun drak af glasset, for da hun går med sin søn og hans venner for at få en afskedstår et nyt sted, begynder tingene for alvor at blive udtværede.

Hun ser en gruppe mænd ved det nye sted, som hun svagt genkender, men tænker ikke mere over det.

Læs også: Sverige i chok: 14-årig udsat for grov voldtægt ved højlys dag

På et tidspunkt er hun ved at forlade natklubben, hun er på, og da hendes søn ser det, undrer han sig.

- Da min søn så mig forlade klubben, sagde han, at der var to fyre i nærheden af mig, Han råbte: ‘Mor, hvor skal du hen`’ og angiveligt har jeg sagt til ham, at jeg skulle med en taxa hjem. Men jeg husker ikke, da jeg forlod klubben… eller andet indtil jeg vågnede på et hotel.

Da Michele vågner, er hun omringet af nøgne mænd.

HUn har ingen kontrol over sin krop, hun kaster så meget op, hun tror hun skal dø og har ingen kontrol over sin blære.

Mændene skiftes til at trænge op i hende og voldtage hende.

Da hun næste morgen kommer nok til sig selv til, at hun kan samle sit tøj og gå, er der en af mændene, som takker hende for at tage det så pænt.

I dag har hun anmeldt voldtægten og arbejder med politiet for at få mændene dømt.

Hun ønsker at se hver og en i øjnene og høre dem, hvad de får ud af at voldtage en bevidstløs kvinde.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV