Officielt: Chelsea lejer Falcao i et år

Chelsea lejer stjerneangriberen Radamel Falcao i hele den kommende sæson. Det bekræfter London-klubben på sin hjemmeside.

Falcao er ejet af den franske fodboldklub Monaco, men colombianeren var lejet ud til Manchester United i hele sidste sæson - uden den store succes.

- Jeg er meget glad for at skifte til Chelsea. Jeg skal gøre mit bedste for at bidrage til at forsvare ligaguldet og få succes i Europa, siger 29-årige Falcao.

I Chelsea bliver Falcao holdkammerat med sine tidligere holdkammerater i Atlético Madrid, målmanden Thibaut Courtois, midtbanespilleren Juan Cuadrado, backen Filipe Luis samt angriberen Diego Costa.

I United spillede Falcao i sidste sæson 29 kampe, men det blev kun til fire mål.

Allerede i midten af juni afslørede colombianeren Juan Cuadrado under et pressemøde ved Copa America, at Falcao var på vej til at blive Chelsea-spiller.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip