Officielt: City ansætter Pellegrini som manager

Her fremgår det også, at Manuel Pellegrini har skrevet under på en tre år lang kontrakt gældende fra 24. juni 2013.

- Alt er på plads for, at Manchester City kan fortsætte med at være succesfulde. Og jeg glæder mig meget til at arbejde med et så talentfuldt hold, trænerstaben og bestyrelsen for at levere (resultater, red.) til  vores fans, der er kendt for deres urokkelige støtte, siger Manuel Pellegrini selv om udsigten til sit nye job.

Her kommer chileneren til efter en periode med succes hos den økonomisk pressede spanske La Liga-klub Malaga.

Manuel Pellegrini afløser med ansættelsen hos Manchester City italieneren Roberto Mancini, der i forrige sæson førte klubben frem til det engelske mesterskab.

Roberto Mancini røg dog ud, efter holdet i den seneste sæson skuffede ved ikke at nå videre fra det indledende gruppespil i Champions League. Ligesom holdet aldrig rigtig formåede at true rivalerne fra Manchester United i kampen om det engelske mesterskab. Her sluttede City som nummer to.

Men klubbens stenrige formand, sheiken Khaldoon Al Mubarak, er dog sikker på, at Manuel Pellegrini kan lede Manchester City til nye trofæer.

- Manuel Pellegrini er en meget erfaren og succesfuld manager med en meget flot resultatliste bag sig, siger han.

Manuel Pellegrini har tidligere stået i spidsen for klubber som River Plate i Argentina og Real Madrid og Villarreal i Spanien.        

Dagens Gossip