Officielt: Højbjerg udlejes fra Bayern til Augsburg

Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg spiller forårssæsonen som lejesvend hos Bundesliga-overraskelsen FC Augsburg.

Rygterne har svirret længe, men torsdag har Højbjergs nye klub, Augsburg, offentliggjort aftalen med Bayern München.

Samtidig har Bayern München offentliggjort, at aftalen med danskeren er forlænget frem til sommeren 2018.

Upåagtede Augsburg var efter 14. spillerunde helt oppe på tredjepladsen i Bundesligaen, men led to nederlag i de sidste tre kampe og overvintrer på en sjetteplads.

Holdet bliver trænet af trænertalentet Markus Weinzierl, som tyske eksperter spår en fremtid i nogle af Tysklands største klubber.

Han anvender sædvanligvis en fleksibel udgave af et 4-5-1-system med en enkelt defensiv midtbaneafskærmning foran forsvaret.

/ritzau/

Dagens Gossip