Officielt: Tiger Woods dater skistjerne

Skrevet af Ann Katrine Warren

18/03/2013

Dagens topnyheder

De erkender det selv - det var ikke verdens bedste bevarede hemmelighed. Men nu er det altså officielt, at Tiger Woods dater skistjernen Lindsay Woods.

Parret valgte i dag at fortælle om deres forhold på Twitter og Facebook, hvor der også blev lagt billeder ud af dem sammen.

- Det var nok ikke verdens bedst bevarede hemmelighed, men ja, jeg dater Tiger Woods. Vores forhold har udviklet sig fra venskab til noget mere alvorligt over de sidste par måneder, og det har gjort mig meget glad, skrev den 28-årige Lindsey Vonn på sin Facebookside.

Tiger Woods kunne også fortælle, at der var sket nogen uden for banen.

-  Vi har været venner i noget tid, men i løbet af de sidste par måneder er vi kommet tættere på hinanden, og nu dater vi. Vi takker for jeres støtte og for at respektere vores privatliv. Vi ønsker at fortsætte vores forhold privat som et ganske almindeligt par, samtidig med at vi fortsætter med at konkurrere som atleter, lød det fra golfspilleren.

I 2009 blev Tiger Woods afsløret i at have været sin hustru, svenske Elin Nordegren, utro adskillige gange, og året efter blev parret skilt.