Ofre for forbrydelser må fortsat vente en rum tid, før de får svar på, om de har krav på erstatning.
I gennemsnit tog det sidste år 92 dage at behandle en sag i Erstatningsnævnet, hvilket er langt fra målet om 70 dage.
- Det er noget frustrerende, siger nævnets formand, landsdommer Michael Lerche.
- På sekretariatet knokler medarbejderne virkelig, tilføjer han.
Lang ventetid har med jævne mellemrum været et emne for politikere og medier, og i 2013 reagerede den daværende regering med en såkaldt offerpakke.
Den indebar blandt andet, at der kom ekstra penge til Erstatningsnævnet. Og i den forbindelse blev det fremhævet, at sagsbehandlingstiden lå på 86 dage.
I dag er situationen som nævnt stort set uændret. Men i nævnets årsberetning står også, at 20 ud af de 92 dage faktisk skyldes, at man må vente på svar fra en anden myndighed, nemlig Arbejdsskadestyrelsen.
Imidlertid er sagspresset fortsat stort, viser årsberetningen.
Et af målene for 2014 var, at der ved årets udgang skulle være en beholdning på 800 sager. Virkeligheden ser anderledes ud. Beholdningen udgjorde næsten 1400 sager.
Til gengæld kan ansøgere glæde sig over, at de såkaldte førstegangsafgørelser ekspederes hurtigt.
I øvrigt er ventetiden i Erstatningsnævnet igen genstand for politikernes interesse.
Forleden stillede Peter Skaarup (DF) et spørgsmål til justitsminister Søren Pind (V).
En borger, der blev slået ned og fik alvorlige skader, har ifølge Skaarup måttet vente i 17 måneder på en afgørelse.
"Er ministeren enig i, at det uacceptabelt, at et voldsoffer risikerer at vente i op mod halvandet år for at få sag afgjort," vil politikeren vide.
Sidste år traf nævnet afgørelser i omkring 4600 sager. 59 procent fik et ja.
I alt blev der udbetalt 141 millioner kroner. Tab af erhvervsevne, varige mén, tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte udgør de største poster.
/ritzau/
