Ofre for skoleskyderi æres med juletræer

Julen siges at være hjerternes fest, men for mange amerikanere vil højtiden stå i skyggen af det tragiske skyderi, der udspillede sig på skolen Sandy Hook i Newtown, Connecticut, i fredags.

Nu har en anonym person fra North Carolina doneret 26 juletræer til ære for hver af de 20 børn og seks voksne, der mistede livet under skoleskyderiet, skriver People.com

De 26 juletræer står i en lang række ved siden af hinanden og er blevet dekoreret af frivillige på byens brandstation.

- Vi følte trang til at komme her med vores børn, sagde en af beboerne i Newtown til People.com, og tilføjede:

- Det er en vidunderlig måde at ære de små børn, der døde.

Gerningsmanden Adam Lanza skød også sig selv og sin mor, hvilket bringer dødstallet op på 28 personer i alt.

Kilde: People.com

 

Dagens Gossip