OL-guldvinder dropper Denmark Open

Super Serie-badmintonturneringen Denmark Open får alligevel ikke deltagelse af kineseren Lin Dan.

OL-guldvinderen har i følge det danske badmintonforbund netop meldt afbud.

Lin Dan regnes som verdens bedste badmintonspiller nogensinde. Udover OL-guldmedaljerne i Beijing 2008 og London 2012 har han vundet fem verdensmesterskaber.

Denmark Open, der spilles 15. til 20. oktober i Odense, må i stedet nøjes med at få deltagelse af blandt andre de danske topnavne Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen samt den malaysiske stjerne Lee Chong Wei.

Dagens Gossip