OL-legende bag chok-comeback i America's Cup

Sir Ben Ainslies Oracle Team USA burde nærmet skifte navn til Miracle Team USA efter have vendt et truende 8-1 nederlag til sejr i verdens mest prestigefyldte og berømte kapsejlads, America's Cup.

Efter at være kommet tilbage på 8-8 blev den afgørende sejlads sejlet onsdag nat dansk tid udfor San Francisco, og de forsvarende mestre fra USA krydsede mållinjen blot sølle 44 sekunder foran den newzealandske båd, der ellers længe havde øjnet muligheden for at hjemtage det store trofæ for første gang siden 2000.

Den britiske sejler-legende, 36-årige Sir Ben Ainslie der blandt andet er firedobbelt olympisk mester, blev hentet ind som chefstrateg i stedet for den amerikanske veteran John Kostecki, da Oracle-båden var i krise og stod noteret for minus et point (amerikanerne havde fået to strafpoint, red.) mod new zealændernes fire point. Briten var i den grad medvirkende til det amerikanske mirakel. Med ham som taktisk overhoved vandt den amerikanske båd 10 ud af de efterfølgende 14 sejladser.

- Det har været et af ¿¿de mest fantastiske comebacks nogensinde, måske endda indenfor enhver sportsgren, men i hvert fald indenfor sejlsportsverdenen, og det at være en del af det er et kæmpe privilegium, sagde Ainslie til BBC efter triumfen

Blot to gange tidligere i sejladsens 162-årige historie har der tidligere været så tæt et løb som i år: I 1920 og i 1983.

Dagens Gossip