Ole Sohn og Venstre enige om nulvækst og lavere skat

Han opfordrer venstrefløjen til at komme ind i den nye kamp.

»Konkurrenceevnen bør være omdrejningspunkt for alt, hvad vi laver. Bedre konkurrenceevne er lig med flere job. Det er vigtigt at holde skatter og afgifter i ro. Og det er vigtigt at arbejde målrettet på at mindske skattetrykket,« siger han til avisen.

Effektiviseringer i det offentlige skal sikre et lavere skattetryk, mener Ole Sohn.

Det er også hovedpointen i Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens ambition om at holde nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020.

Ole Sohn mener i modsætning til Socialdemokraterne og SF, at nulvækst er realistisk.

»I enhver privat virksomhed sidder direktionen hver eneste dag og ser på, om der bruges en krone for meget. Staten skal selvfølgelig være lige så dynamisk,« siger Sohn.

»Det er tragisk, at Venstre kører med den dagsorden, for den skal centrumvenstre stå i spidsen for. Og det er tåbeligt at være uenig med Venstre om, at vi skal effektivisere,« siger han.

Hos Venstre glæder man siger over Sohns »lange rejse« fra kommunismen til Venstres politik.

»Det lyder som om, der bliver citeret fra vores valgpjecer. Vores mål er også at sikre velfærden. Og det kan lade sig gøre at effektivisere sig til en bedre konkurrenceevne. Egentlig er det slet ikke ideologi. Det er ren logik. Derfor undrer det os, at regeringspartierne er så meget imod. Men måske kan Ole Sohn overbevise dem,« siger Venstres næstformand, Kristian Jensen (V).

SF tager afstand fra Sohns udtalelser.

»Vi har hele tiden en diskussion om, hvordan vi kan finansiere velfærdssamfundet. Men Ole Sohns løsninger er ikke SF’s linje,« siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) til Jyllands-Posten.

Dagens Gossip