Olieforurening kan koste olieselskab 30 milliarder kroner

Det store olieselskab Royal Dutch Shell risikerer nemlig at få en bøde på over 30 milliarder kroner, der i så fald bliver udstedt af Nigerias parlament som straf for en massiv olieforurening på 40.000 tønder ud for landets kyst sidste år.

I disse dage debatterer politikerne, hvad de skal gøre, og imens protesterer olieselskabet voldsomt, da man ikke mener man har brudt loven, skriver verdensnyt.dk.

Det uheldsramte oliefelt producerer ti procent af Nigerias olie og ligger over 100 kilometer fra kysten.

Uheldet skete ved lastning af et tankskib, og selskabet argumenterer, at langt det meste af olie aldrig nåede til kysterne, men blev opløst af naturlige veje på havet.

Olieselskabet protesterer energisk, fordi de ikke kan se, at de har brudt love, og at der overhovedet ikke er hjemmel for bøder i den størrelse.

Avisen Wall Street Journal har sammenlignet det foreslåede med andre olieselskabers bøder for forurening efter uheld; altså pr. tønde udledt råolie.

Det nigerianske parlament taler om en bøde, der er 30 gange større end den, BP kan forudse, såfremt erklæret skyldig i grove forsømmelse op til Deep Water Horizon katastrofen i Den Mexicanske Golf i 2010.

Brasilien har pålagt Chevron en 12 gange mindre bøde for en forurening.

Royal Dutch Sheel har pumpet olie i Nigeria siden 1950′erne og har før forurenet ganske betydeligt.

Her har bøderne være ganske minimale sammenlignet med de beløb, som parlamentets udvalg netop nu forhandler.

Dagens Gossip

Dagens TV