Olsen er ligeglad med hvem der skal være landstræner

Siden nederlaget på 0-4 til Armenien i juni har spekulationerne om Olsens fremtid fyldt meget i medierne.

Der er både foreslået et umiddelbart skifte på posten, ligesom det er foreslået, at DBU - ved en misset VM-kvalifikation - går efter en ny landstræner fra nytår. 

Så sent som mandag sagde generalsekretær i DBU, Jim Stjerne Hansen, dog, at han ikke vil udelukke en forlængelse af Morten Olsens kontrakt. Han lod det i hvert fald stå fast, at den nuværende landstræner også er en af dem, han skal have en snak med om fremtiden.

Selv siger Morten Olsen på et pressemøde tirsdag:- Det er sikkert vigtigt for jer. Men det er ikke vigtigt for mig, hvem der skal være landstræner. Vi har nogle kampe, vi skal gå efter at kvalificere os til VM, og så har vi aftalt, at vi i november mødes og finder ud af, hvad vi gør, siger han med henvisning til, at han skal tale med Jim Stjerne Hansen.

- Jeg har en aftale til 1/7 2014 og den forholder jeg mig til.

Jim Stjerne Hansen og Morten Olsen har allerede haft samtaler efter Armenien-nederlaget, og her fik landstræneren overbevist DBU-bossen om, at der ikke er grund til bare at spille med nye spillere for at gøre noget andet. Jim Stjerne Hansen siger. - Jeg sagde efter Armenien, at vi skulle overveje at kigge på kampene frem til september 2014 og overveje, hvordan vi skulle bruge dem, og der er jeg efter snakke med Morten talt på plads til, at vi skal gå efter vores chance for en playoff-kamp til VM. Den køber jeg fra landstræneren, som også lidt har købt mit udsagn om, at vi skal teste nogle nye.

 

Dagens Gossip