Olsen i problemer: Cornelius skadet igen

For onsdag aften måtte Andreas Cornelius forlade banen på en båre kort før pausen i en pokalkamp for Cardiff mod Accrington efter en voldsom tackling.

Den tidligere FC København-målsluger var på banen fra start i Cardiffs angreb, men i det 44. minut blev han udsat for en voldsom tackling, der sendte danskeren i græsset, mens han tog sig til venstre ankel.

Cornelius fik behandling, men måtte forlade banen på en båre, og senere blev han set på et par krykker, hvilket indikerer, at danskeren kan stå foran en ny skadespause, ligesom deltagelsen i landsholdets kval-kampe hænger i en tynd tråd.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Andreas Cornelius er ganske vist ikke blevet udtaget til Morten Olsens trup i første omgang, men landstræneren havde planer om at tage en samtale med den danske angriber med henblik på at vurdere, om Cornelius var kommet sig over de skader, han har været plaget af tidligere på sæsonen, hvilket noget tydede på med en plads i onsdagens startopstilling.

Nu synes disse samtaler mellem Morten Olsen og Andreas Cornelius overflødige.

Cardiff vandt i øvrigt pokalkampen mod Accrington 2-0.

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip