Olsen indkalder Esbjerg-forsvarer

Landstræner Morten Olsen har indkaldt Kian Hansen fra Esbjerg til landsholdet.

- Kian har profiteret af Esbjergs fremragende forår, hvor han har gjort godt opmærksom på sig selv. Det er egentligt det samme, som har gjort sig gældende for Peter Ankersen og Martin Bratihwaite, som vi udtog allerede i fredags, siger Morten Olsen til DBUs hjemmeside.

Morten Olsen havde seks potentielle debutanter i den bruttotrup, han udtog fredag eftermiddag inden pinse.

Nu har han som tidligere meddelt reduceret truppen fra 28 til 24 spillere. Umiddelbart efter udtagelsen fredag kom der afbud fra Anders ”AC Christiansen, FC Nordsjælland, som var blevet opereret, og i dag er Jens Stryger Larsen, Brøndby IF, samt Nicklas Helenius, AaB, og Casper Sloth, AGF, sorteret fra.

Kian Hansen erstatter med andre ord Kris Stadsgaard fra FC København, som har meldt afbud p.g.a. en skade. Der er derfor fem mulige debutanter.

Danmark spiller venskabskamp mod Georgien 5. juni i Aalborg. 11. juni går det løs I Parken i København mod Armenien i VM-kvalifikationen.

Dagens Gossip