Olsen ked af terror-sammenligning

Men nu undskylder landstræneren altså sin formulering på DBUs officielle Twitter-profil.

- Jeg er ked af, hvis sammenligningen - trods mine forbehold - utilsigtet har såret nogle mennesker, lyder det fra landstræneren.

Morten Olsen sagde følgende på pressemødet, der blev afholdt mandag middag i Armenien.

- For os danskere tror jeg, at om man er på holdet eller omkring holdet, står denne her kamp i juni måned som en plet, der skal vaskes væk. Det er måske lige hårdt nok at bruge den sammenligning, man skal ikke sammenligne, men i hvert fald fodboldmæssigt var det for os 11. september, sagde Olsen.

- Det var 11. juni, at vi spillede, men det føltes resultatmæssigt som en blamage vi lavede. Det er noget, der stadig kører på nethinden hos alle spillere, og det er også fint, at det kører på nethinden, lød det fra Danmarks landstræner.

Dagens Gossip