Olsen: Kvist skal væk fra Stuttgart

Landstræner Morten Olsen er i hvert fald ikke i tvivl. Kvist skal finde en ny klub.

- Det vil være godt for William at få nogle nye medspillere og en ny træner. Jeg tror, det ligger fint til ham, at han skal skifte klub til trods for, at han stadig har en lang kontrakt, siger Olsen til sporten.dk og fortsætter:

- Og jeg anser det ikke som et problem for ham at finde en ny klub, for han har allerede gjort fint opmærksom på sig selv, siger Morten Olsen.

Det er første gang, at William Kvist oplever en så alvorlig nedtur i sin karriere, der ellers kun har budt på succesoplevelser. Men det anser Olsen ikke for noget problem for den mentalt stærke Kvist.

- Han skal gerne komme styrket ud af en situation som denne. Det gør han også, for han er intelligent og professionel som menneske og spiller, og han er mentalt stærk, siger Olsen, der må undvære Kvist i landsholdslejren, fordi Stuttgart spiller pokalfinale mod Bayern München på lørdag i Berlin.

Dagens Gossip