Olsen roser Christian Eriksen for Ajax-mesterskab

I mesterskabskampen mod Willem ll, som blev vundet med hele 5-0, var han igen altoverskyggende med et mål og flere fødder i de andre scoringer.

Dermed har Christian Eriksen før den sidste kamp i sæsonen bragt sin totale målscore op på ti. Et punkt, som han tidligere er blevet kritiseret for.

- Christian Eriksen er allerede nu blevet hollandsk mester tre gange. Han har 30 landskampe på CV'et, og han har spillet både EM og VM. Og han laver vigtige mål nu. De siger, han ikke scorer nok, men kig på Bergkamp, Snejider og Van der Vaart. De var heller ikke altid produktive i den alder, siger landstræner Morten Olsen til Voetbal International.

- Det er helt utroligt, hvad Eriksen har opnået i de sidste fem år. Nu skal han i de kommende år bevise, at han hører til blandt navne som Bergkamp, Sneijder og Van der Vaart, fortsætter Morten Olsen, der i samme medier også roser den unge angriber Viktor Fischer.

Også Fischer bragte med et mål i dagens kamp sin måltotal op på ti.

Dagens Gossip

Dagens TV