Om få generationer kan vi alle leve 100 år

»I den periode er middellevetiden steget jævnt med cirka tre måneder om året. Der er ingen tegn på, at den udvikling vil stoppe, så man kan bare begynde at regne på, hvordan tallene vil udvikle sig i fremtiden,« siger forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

Middellevetiden er den gennemsnitlige alder, en nyfødt har udsigt til at opnå. I midten af 1800-tallet lå middellevetiden på cirka 44 år, og i dag kan et spædbarn forvente at blive cirka 80 år. Fortsætter udviklingen som hidtil, vil alle nyfødte i slutningen af dette århundrede kunne regne med at fejre 100-års fødselsdag.

»Mange har gennem tiden gættet på, at kurven på et tidspunkt ville knække eller flade ud, men middellevetiden er bare steget og steget,« siger Knud Juel.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Samme udmelding lyder fra Peter K.A. Jensen, klinisk lektor ved Aarhus Universitet.

»Middellevetiden stiger, og det gør den øvre aldersgrænse også. Engang anså man det for at være utænkeligt, at mennesker skulle kunne blive over 80 år, men intet tyder på, at der er en genetisk knap, der slukker. Vi kan alle forvente at blive ældre end vores forældre,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Et markant fald i spædbarnsdødeligheden, og det faktum, at næsten ingen mennesker dør af infektionssygdomme mere, forklarer en del af den længere levetid, siger Henrik Brønnum-Hansen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der ikke ser et snarligt loft for danskernes levealder.

»Min vurdering er, at vi fortsat kan se frem til tre måneders årlig øgning i middellevetiden i fremtiden,« siger han til avisen.

Dagens Gossip

Dagens TV