Omar el-Husseins hjælpere fortsat fængslet

Skrevet af admin

14/01/2016

Dagens topnyheder

Præcis 11 måneder efter Omar el-Husseins attentater i København har en dommer besluttet, at fem påståede hjælpere skal blive bag tremmer.

I Københavns Byret har de sigtede torsdag fået deres fængsling forlænget frem til 11. februar. Hermed har de snart været fængslet i et år.

Mændene sigtes for at have medvirket til forbrydelserne 14. og 15. februar 2015 først ved Krudttønden og senere ved synagogen i Krystalgade.

Filmmanden Finn Nørgaard og en frivillig vagt ved synagogen, Dan Uzan, blev dræbt. Flere andre blev såret.

Ligesom ved tidligere retsmøder havde tre af de fem frivilligt accepteret at få forlænget tilværelsen som varetægtsfængslet.

/ritzau/