Ombudsmanden afviser at hjælpe forældre i Aarhus

I Aarhus fortsætter utilfredse forældre deres kamp for at beholde Rundhøjskolen i Holme, men det bliver uden opbakning fra Folketingets ombudsmand.

Det slår ombudsmanden, Jørgen Steen Sørensen, fast i en ny afgørelse, skriver DR Østjylland.

Politikerne i Aarhus Byråd vil lukke Rundhøjskolen, men det er en gruppe forældre imod.

Forældrene mener i deres klage ti lombudsmanden, at kommunen har lavet fejl i sagen, og at Statsforvaltningen også burde rejse en tilsynssag mod kommunen.

Men ombudsmanden afviser nu begge klager.

- Jeg mener ikke, der er udsigt til, at jeg kan kritisere kommunens handlemåde, skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i afgørelsen.

Dagens Gossip