Omfattende politiefterforskning spærrer motorvejen ved Esbjerg

Skrevet af Holger Madsen

22/10/2012

Dagens topnyheder

Noget usædvanligt valgte politiet i dag at afspærre motorvejen ved Esbjerg, men den præcise årsag vil man ikke oplyse endnu.

- Jeg kan sige, at vi er i gang med noget efterforskningsarbejde derude, men flere informationer får du ikke ud af mig nu, lyder det ellers venligt fra vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til dagens.dk

Meldingen kom her klokken 15, og han venter at man er klar til at genåbne motorvejen ved 16-tiden. Med de forbehold der nu er.

- Vejen er spærret helt inde fra Esbjerg og ud til Korskroen, så det er en lang strækning, men det er kun i østgående spor, altså i retning mod Kolding, siger Søren Strægaard.