Omkring 100 dræbt ved koncertsal i Paris

Fransk politi meddeler ifølge nyhedsbureauet AFP, at omkring 100 mennesker er dræbt ved den koncertsal i Paris, hvor et tilsvarende antal har været holdt som gidsler.

Ifølge AFP stormede politiet koncertsalen kl. 23.35, hvorefter der hørtes flere eksplosioner.

Et vidne inde i koncertsalen Bataclan beskrev ifølge AFP en regulær massakre.

- Jeg så 20 til 25 kroppe på gulvet og folk var meget alvorligt såret, af skudsår, fortalte Julien Pierce til radiostationen Europe 1, ifølge Reuters.

Han beskriver scenariet som et "blodbad".

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV