Omstridt hundelov i fokus på TV3 i aften

Dyreværnet på TV3 har i aften fokus på den omstridte hundelov.

Kenzo er en sød og meget vellidt hund, der er blevet indleveret på Dyreværnets internat af politiet.

Dens ejer er blevet indlagt og magter derfor ikke længere at have den. Men - ifølge hundeloven er Kenzo af en ulovlig race, og loven dikterer derfor, at hunden skal aflives. Det bringer personalet på Dyreværnet i et dilemma. De vil så hjertens gerne give kære Kenzo videre til en ny familie, men mod deres vilje er de forpligtet til at aflive en rask hund. Og det tager hårdt på alle.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Af hensyn til internatets øvrige dyr samt personalets ve og vel har Dyreværnet i Rødovre sidenhen været nødsaget til at sige fra og stoppe al modtagelse af hunde, som politiet har konfiskeret fra ejere.

Årsagen er, at det som oftest har bragt Dyreværnet i et svært dilemma, fordi de kæmper mod aflivningen med en no kill-politik og på den anden side hundelovens krav om aflivning af forbudte hunderacer, så har Dyreværnet også flere gange oplevet, at konfiskerede hunde er blevet stjålet fra internatet.

Af sikkerhedsmæssige hensyn modtager de derfor ikke længere hunde, som politiet har konfiskeret, fordi disse hunde måske-måske ikke tilhører en race, som hundeloven af 2009 betegner som værende ulovlige.

Du kan se Dyreværnet i aften klokken 20.

Dagens Gossip