Onanist på cykel anholdt på grund af flænge i hovedet

Skrevet af Michael Lauritsen

10/07/2013

Mest læste i dag

Det er dumt at være klodset. Sådan må en 35-årig mand fra Høje-Taastrup tænke, efter han tirsdag eftermiddag blev anholdt og sigtet for at have blottet sig i to tilfælde i Hedeland ved Høje-Taastrup.

Anholdelsen skete ved et rent 'lucky punch' på skadestuen i Glostrup.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Mandag anmeldte en far, at hans 16-årige datter og hendes veninde havde været udsat for en blotter. Datteren forklarede til politiet, at hun og veninden omkring klokken 14.30 var cyklet til Hedeland.

Undervejs passerede de en mand på cykel. Pigerne stod af og satte sig ved en lille sø. Kort efter opdagede pigerne manden igen, som nu stod og onanerede mod dem. De skyndte sig herefter væk.

Tirsdag eftermiddag gentog seancen sig. Her gik det ud over to piger på 12 og 13 år. Men mens, en patrujle var i færd med at optage rapport på gerningsstedet, meddelte en anden patrulje, at den formodede gerningsmand var anholdt.

- Sagen er noget speciel for os. For det viser sig, at manden var blevet indbragt på skadestuen i Glostrup med en flænge i hovedet kort efter. Den anden patrulje var vågen, og betjentene synes, han passede godt på signalementet af gerningsmanden. Derfor blev han anholdt, forklarer vicepolitikommissær ved Københavns Vestegns Politi, Steen Ørskov Larsen, til Dagens.dk.

Steen Ørskov Larsen kan ikke sige, hvordan manden pådrog sig en flænge i hovedet.

- Måske væltede han på cyklen, siger han.

Politiet har sigtet den 35-årige for begge tilfælde af blotteri i Hedeland. Han nægter sig skyldig og er blevet anholdt efter afhøring. Manden er ikke kendt af politiet i forvejen.

- Vi opretholder sigtelsen, og så må sagen gå rettens gang. Han har ikke været truende eller voldelig, og han kan ikke påvirke efterforskningen, forklarer Steen Ørskov Larsen.