One Direction-forældre havde 100 billet-jagende fans i forhaven

De mange fans havde tydeligvis misforstået noget, under en skatte jagtskonkurrence, da de valgte at troppe op ved One Direction-medlemmet Liam Paynes barndomshjem.

I et radioprogram blev der udlovet billetter til en udsolgt One Direction-koncert, det eneste man skulle gøre var bare, at finde dem. Og så gik jagten ellers i gang.

Men omkring 100 fans havde misforstået et par lede tråde, for pludselig troppede de op i Liam Paynes forældres forhave, hvor de ledte i buske, skraldespande, urtepotter og blomsterbede. Desværre var der ingen af de ivrige skatte-jægere, som havde heldet med sig.

Koncert-billetterne til koncerten i Birmingham blev nemlig fundet, tapet fast til et vejskilt nærved i byen Wolverhampton, skriver engelske The Sun.

Liam Paynes far Geoff tog dog det hele med et smil, og var glad for, at nogen endelig fandt billetterne;

- Der har været folk snusende rundt her i flere dage nu, så jeg er glad for, at nogen endelig fandt dem. De har ellers været i hvert et hjørne for at finde dem.

Radioværterne Nigel Freshman og Cat James har siden undskyldt til Liam Paynes forældre.

Dagens Gossip