One Direction indtager New York

De fem stjerner fra One Direction samlede også horder af begejstrede fans i New York, da deres musikdokumentar »This Is Us« fik amerikansk premiere forleden.

Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson lokkede op mod 70.000 fans på gaden i hjertet af London ved verdenspremieren den 20. august og mandag aften kom bandet til USA med filmen.

Premieren fandt sted i en biograf på Times Square i New York kunne ikke helt leve op til begivenheden i London, men der var skrigende teenagepiger for alle pengene.

De lukkede op for sluserne, da One Direction-stjernerne gjorde deres entré på den røde løber og blæste nærmest sangerne omkuld. »Det er både spændende og helt vildt«, sagde Styles ved ankomsten og tilføjede, at han havde svært ved at rumme det altsammen. »Det er nærmest sindssygt, at vi overhovedet har en premiere«, tilføjede Tomlinson og understregede, at alle i bandet glæder sig over successen.

Søndag aften kunne One Direction forlade MTV Video Music Awards med prisen for årets bedste sommerhit.

»Super Size Me«-instruktøren Morgan Spurlocks film om boybandet kommer ud i de danske biografer i dag.

Dagens Gossip