One Direction på vej mod toppen

Det britiske boyband er godt på vej til at overhale Daft Punk, som har den foreløbige rekord. Den franske duos seneste udspil »Random Access Memories« opnåede i maj et salg på 165.000 eksemplarer den første uge.
One Direction ligger imidlertid lunt i svinget. »Midnight Memories« er solgt i 145.000 styks på bare to dage.

Det fremgår af en opgørelse fra Oficial Charts Company, der står for de britiske hitlister og meddeler, at One Direction er på vej mod en sikker førsteplads på søndag.

Gruppen tromler forbi blandt andre Take That-stjernen Gary Barlow, hvis spændt ventede soloalbum »Since I Saw You Last«, hans første i 14 år, kun sælger ét eksemplar hver gang popkvintetten sælger tre.

Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson ligger også til en amerikansk topplacering i næste uge. De fem popstjerner spås et salg på en halv million eksemplarer ved ugens udgang.

Dagens Gossip

Dagens TV