One Direction-stjerne i brydekamp

Skrevet af Aller

29/11/2013
One Direction-stjernen Liam Payne har slået en OL-guldvinder og vundet en brydekamp. Det skete ved et arrangement, boybandet afviklede i Los Angeles sidste weekend. Payne gik i ringen mod den amerikanske mester Kurt Angle, som vandt olympisk guld i 1996 og siden blev professionel hos World Wrestling Entertainment, WWE. Den 20-årige sanger er vild med brydning og drømmer om at gøre Angle kunsten efter. Han gav den da også hele armen ved gruppens »1D Day« i lørdags. Payne trak i en gul og grøn dragt med tilhørende maske, der var prydet med hans wrestlernavn The Payne Train. Det lykkedes popstjernen af få Angle i kanvassen - muligvis med indblanding af lidt snyd - og han kunne forlade ringen som vinder. Gruppekammeraten Zayn Malik havde plads ved ringside og undrer sig over Paynes mildest talt overraskende sejr. »Liam får normalt høvl i tourbussen. Det er første gang, jeg har set ham gå til den på dén måde«, siger Malik. Efter kampen spøgte Angle over sit nederlag: »Det kommer til at hjemsøge mig resten af livet«, grinede det 44-årige muskelbundt. I løbet af det syv timer lange »1D Day«-show bød One Direction også på supermodellen Cindy Crawford, som underviste drengene i at gå catwalk. Desuden genskabte Harry Styles og Niall Horan den berømte scene fra filmen »Ghost«, hvor Demi Moore og Patrick Swayze drejer keramik.

Dagens topnyheder